Overflødighetshornet

Her vil vi i tida fram mot grunnlovsjubileet presentere "godbiter" fra det rikholdige kildematerialet med tilknytning til Jacob Aalls liv og virke.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

[29/1 2013]

Jacob Aalls ”egentlige kall” (brev fra 1808)

Selv om Jacob Aall engasjerte seg på en rekke områder og hadde evner på flere felt, var det å være jernverkseier hovedbeskjeftigelsen i mesteparten av hans voksne liv. Det betyr ikke at det ikke fantes stunder da han var lei hele virksomheten, og ønsket seg et mindre hektisk liv. Ved flere anledninger var han inne på tanken om å dra tilbake til Danmark igjen, hvor han hadde tilbrakt en lykkelig ungdomstid. En gang han syslet med den slags tanker fikk han følgende gode råd fra sin venn i København, Peter Erasmus Müller:

”Nylig har Otto Moltke fortalt mig at han havde bekommet et Brev fra dig, hvori Du syntes ikke utilbøielig til at sælge. Saa kiert dette i en viss Henseende vilde være  mig, da du maaske kunde faae i sinde at drage til Danmark, saa rimeligt det end er, at mangehaande Bekymringer giør Dig din Virkekreds besværlig, saa vist at en jydsk Herremand lever et langt roligere Liv; saa vilde det dog i det Hele giøre mig ondt: om du endog for en høi Pris skilte dig ved dit Værk. Ikke blot fordi den høieste Pris, der nu kunde betales, vilde ei kunne være Vederlag for den Fordeel, en Norsk Jernverkseier maae engang ved Krigens Ende kunde giøre sig, formedelst vore Sedlers slette Kours. Ubetydeligt  er dette imdlertid ei, thi er det ligegyldigt for den gode Mands Tilfredshed, om han eier en eller flere Tønder Guld, er det ikke ligegyldigt for Staten, at have formuende Patrioter. Fornemmeligen troer jeg at ingen anden Stilling vilde kunne giøre dig saa tilfreds. Du er kommen i den Virkekreds, der var Gienstanden for den modnere Ungdoms Ønsker, til den dannet du dig. Dine bedste Aar, din Mandoms Planer og Udsigterne for Alderdommen er just bunden til Stedets Egn. Vilde Du undværet daglig Bryderier og mange aandsfortærende Sysler, da vil jeg svare, at for en anden som haver valgt denne Vei som et Levebrød, eller et Moerskab, vilde det være riktigt at stræbe eftet at fortiene Brødet paa en lettere Maade, eller nyde det fortiente i større Roe; men da du vist har et værdigere Maal i sigte, kunde jeg vel spørge, om du kunde nu være bedre skikket til at virke i nogen anden Kreds? Om du paa nogen anden Bane kunde virke til fleres Held og det mere uhindret? ”

Peter Erasmus Müller til Jacob Aall, København 1808 (dato usikker).

(Andreas Fayes Samlinger (Privatarkiv, Riksarkivet), Pakke 29 UX 24)

[26/7-2012]

14. november 1828

Ny masovn....

I Jacob Aalls tid som eier av Næs Jernverk ble det gjennomført en rekke forandrings- og forbedringstiltak.

Et av de mest synlige tiltakene var byggingen av en ny masovn ved sin av den gamle. Det var et stort løft, som innebar at man fikk to masovner, som kunne drives parallelt eller vekselvis.

Jacob Aall omtalte denne satsingen i et brev til broren Niels Aall:

”Du veed maaske at jeg er i Begreb med at opføre en ny Marsovn, mindre for at udvide min Production end at forædle de forskjællige Producter af Stangjern og Støbegods. Imidlertid medføre denne Operation, som næsten kan sættes ved Siden af et nyt Værks-Anlæg, saa mange Udgifter, at jeg næsten fortryder at jeg har besværet mine ældre Dager dermed; men deels maatte jeg vige for Nicolais ivrige Ønske, deels kan virkelig denne Tilvæxt blive af megen Nytte for Værket....”

Jacob Aall var på denne tida  i ferd med å la sønnen Nicolai slippe til som medansvarlig for jernverksdriften. Man merker seg at Aall, som var omkring fem og femtiår da han skrev dette, hadde begynt å snakke om sine eldre dager. Det er også verd å merke seg at fordoblingen i masovnskapasiteten ikke innebar en fordobling i produkskjonen; det var vel så mye kvalitetsheving på produktene som var begrunnelsen for å bygge en ny masovn.

(Kildehenvisning: Telemark Museum/Ulefossarkivet, ...., ”Breve fra Jacob Aall .... til Statsraad Niels Aall” )

-----------------------------------------------------------------------

1806

Uforglemmelige dager på Nes Verk

I Jacob Aalls tid kom det med jevne mellomrom utenlandske reisende på besøk, både for å ha samtaler med Jacob Aall selv og for å gjøre seg kjent med det som foregikk ved jernverket og andre virksomheter i området. En av disse var den tyske ”bergmannen” J.F.L. Hausmann, som utga en tobinds reisebeskrivelse om sin reise i Skandinavia, hvor man bl.a. finner en utførlig beskrivelse av virksomheten på Nes Verk og for eksempel driftene ved mange av jerngruvene i arendalsdistriktet.

I reisebeskrivelsen er det også en beskrivelse av verten selv:

”Dersom vi i et fremmed land, avskåret fra alt det som er oss kjært og dyrebart, treffer en person som vi føler oss på bølgelengde med når det gjelder bakgrunn og interesser, er det vel bare svært naturlig at vi føler oss i et enda nærere slektskap med denne, enn hvis vi var blitt kjent med den samme ved et tilfeldig møte i vårt daglige liv. Hvis vi også blir mottatt med stor gjestfrihet og endatil blir tiltalt på vårt eget morsmål, føler vi raskt en nær tilknytning til vedkommende; vi gir ham vår fulle tillit og blir fylt med en følelse av samhørighet, som ikke kan utslettes selv om vi siden kommer til å befinne oss langt fra hverandre. Denne gledelige erfaringen fikk jeg ved Næs Verk, riktignok ikke for første gang under mitt besøk i Norge, men i en særlig sterk grad. Herr Jacob Aall, med sin grundige vitenskapelige utdannelse, som han delvis har skaffet seg under et opphold i Göttingen og Freiberg, …., har med den vennlighet som han overøste meg med, og de forskjellige innføringene han ga meg, gjort dagene under mitt opphold hos ham i aller høyeste grad behagelige og uforglemmelige.”  [oversettelse: GM]

J.F.L. Hausmann, Reise durch Skandinavien in den jahren 1806 und 1807, Göttingen, 1814.

-------------------------------------------------------------------------

21. juli 1830

Sterkt forsvar for den norrøne kulturarven

I 1830 kom det opp en sak i Stortinget som gjaldt støtte til utgivelsen av eldre norske lover.

Jacob Aall, som vanligvis manet til nøkternhet når det gjaldt å øke statens utgifter og som i de fleste sammenhenger unngikk ”de store ordene”, benyttet i dette tilfellet anledningen til å lever et personlig og sterkt forsvar både for bevilgningen og for den norrøne kulturarven i sin alminnelighet.

Som kjent var Jacob Aall selv en foregangsmann på dette feltet. Han hadde i flere år syslet med oversettelser av norrøne håndskrifter og utga i 1838-39 den første fullstendige norske oversettelsen av Snorres kongesagaer.

Her er noen sitater fra talen han holdt i Stortinget:

”Hr. Præsident!”

”Det vil undskyldes, om jeg ikke fordølger min Interesse for en Sag, hvormed jeg i roligere Dage meget har beskjæftiget mig, og for hvis Fremme jeg, i den Overbeviisning, dermed at have gavnet et elsket Fædreneland, har oppofret ikke ubetydelige Summer. I øvrigt vover jeg vel intet ved at paastaae, at det er umuligt at betræde denne Deel af Litteraturens Bane, og fordybe sig i disse Oldgranskninget, uden derfor at føle den varmeste Deeltagelse.”

”Denne Sagaskrivt har en underlig Tillokkelse for hver den, som dermed har gjort sig fortrolig. Den taler det samme Sprog, som det, der endnu høres i vore Fjeldegne og vort Fædrenelands afsides liggende Dale; den afmaler Sæder og Skikke, som endnu der have deres Hjem, og fremstiller os den Djærvhed i Characteer, den Fynd og Korthed i Udtrykkene, hvoraf der endnu findes de tydeligste Spor hos vore Landsmænd i hine Egne.”

”Neppe gives der noget Land i Europa, som har et troere Speil at fremstille af Oldtidens svundne Dage, neppe noget Land, hvis historiske Mindesmærker have mere Værd, end Norge. Frihed, høit Fædrelandssind, om ikke nogen udmærket Grad af Cultur, aander gjennem hele vor Sagaskrivt, og Historieskriverne fremstille Begivenhederne i rene og simple Toner, der endnu fortjene Efterligning, og med en Fuldkommenhed i Sproget, som, i en vis Henseende, ikke mer kan opnaaes. Saa vist dette er, saa vist er det, at intet Land i Europa finder mere passende Almueskrivter i sit eget Skjød, i sin egen Oldtid, end vort Norge, og at der neppe gives noget literairt Arbeide, som vilde gavne vort Fædreland mere, end Bearbeidelsen af disse Oldtidens skatte.”

Kilde: Stortingsforhandlingene